Velkommen til Æblehaven - et 32§ tilbud i Birgitte Gøye Børnehus for børn med varige fysiske og mentale funktionsnedsættelser.

Birgitte Gøye's §32 tilbud er et tilbud for børn der er visiteret til §32, som er børn med varige fysiske og mentale funktionsnedsættelser i alderen 0-6 år.

Børnene bliver oftest udredt og derefter indstillet til visitation til et §32 tilbud. Derefter bliver afdelingen orienteret om, at der er et nyt barn på vej.

Overgangsarbejde

I samarbejde med de involverede parter skaber vi en tryg og meningsfuld overgang i tæt samarbejde med forældrene. Forud for barnets opstart afholder vi et overleveringsmøde, hvor den afgivende institution med de relevante fagpersoner og forældre deltager. Dernæst lægger vi sammen en plan for barnets opstart.

Personale

Ud over det pædagogiske personale, har vi ansat en fysioterapeut, der individuelt samt i gruppe sammenhænge træner sammen med børnene. Fysioterapeuten er ansat 37 timer fordelt på 3 specialgrupper, og tilrettelægger timerne ud fra de behov de forskellige børn har.

Tilknytning til PPR

PPR står for psykologisk pædagogisk rådgivning.

PPR stiller en logopæd til rådighed som kommer 1 gang om ugen og rådgiver personalet.  Vi har også tilknyttet en PPR psykolog som blandt andet deltager på konferencerne, i sparring med personale og forældre samt har ansvar for at skoleplacere barnet.

Samarbejde på tværs.

Birgitte Gøye's §32 tilbud har et tæt tværfagligt samarbejde mellem forældre, pædagog, fysioterapeut, logopæd, psykolog, handicaprådgivere og andre relevante fagfolk.

Vi laver en handlingsplan for hvert barn som tages op til faglig drøftelse til Forårs og Efterårskonference, derefter justerer vi fremadrettede fokusområder som vi arbejder ud fra.

Vores børn har forskellige behov og alt efter hvor de er i deres udvikling og behov, har vi mulighed for at skubbe/skærme i forhold til almenmiljøet.

Vi har brug for en tæt dialog og en fælles tilgang til hvordan vi arbejder rundt om barnet, hjemme som i Birgitte Gøye's §32 tilbud. På denne måde sikre vi bedst muligt barnets udviklingsmuligheder og får potentialerne i spil. Det kræver ofte en fælles indsats, i forhold til at minimere stress og nedsmeltninger. Samt tæt daglig dialog mellem forældre og personale i forhold til at skrue op og ned for indtryk.

Vi har også altid mulighed for at inddrage handicaprådgivere, psykologer, logopæd og fysioterapeuter til en fælles indsats omkring barnet.

Metoder og tilgange i vores daglige arbejde omkring børnene.

Som professionelle kigger vi altid på konteksten som barnet indgår i og reflekterer over egen tilgang og metode.

DPU

DPU – står for Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse. I forbindelse med vores forårskonferencer udarbejder vi i fællesskab med forældrene en DPU. DPU tager afsæt i alle udviklingsområderne omkring barnet og viser hvor i sin udvikling barnet befinder sig. Vi udarbejder efterfølgende fremadrettet fokusområder for barnets nærmeste udviklingszone. Dem arbejder vi løbende med og justerer op til vores efterårskonference. På efterårskonferencerne laver vi sammen en status og fastsætter nye udviklingsmål.

Low arousal

Low arousal bygger på nogle etiske principper og med et humanistisk menneskesyn.  Det er en pædagogisk tilgang, der lægger vægt på selvbestemmelse og respektfuld behandling uanset alder og funktionsniveau. Her går man ud fra, at alle mennesker gør hvad de kan, for at opføre sig ”ordentligt” og bevare selvkontrollen.

Low arousal er en ikke-konfronterende pædagogisk metode og tilgang i forhold til, at håndtere problemskabende adfærd. Det handler om som medarbejder, at skabe low arousal hos barnet og dermed søge at undgå at optrappe en konflikt og at undgå at stresse et barn der er i affekt eller meget påvirket af en situation yderligere.

Low arousal er en tilgang der med udgangspunkt i omsorg og respekt specifikt forsøger at undgå at skabe indgreb eller modstand, mindske antallet af konflikter og situationer med problemskabende adfærd. Et centralt fokus i low arousal er også, at medarbejderen konstant reflekterer og stiller spørgsmål ved egen praksis. Det er en tilgang, der kræver, at medarbejderen ser på egen respons og adfærd og ikke udelukkende forholder sig til barnet der udviser en problemskabende adfærd og for hvem der skal skabes low arousal.

Social story

Social story er en social historie, udviklet af Carol Gray, USA

Hensigten er at fremme barnets forståelse for hvad der sker i forskellige sociale situationer, og finde en mere acceptabel social adfærd.

Den sociale historie er et pædagogisk værktøj, der hjælper barnet med at forstå, og handle i en given social situation.

Sociale historier er individuelt baseret og kan bruges både i børnehaven og i hjemmet.

Sociale historier kan bruges til at lære et barn at gebærde sig i forskellige sociale situationer.

En social historie er en drejebog, som beskriver barnets problem, samt løsnings og handlemuligheder.

En social historie er en lille fortælling om en social situation, barnet kan have svært ved.

Det kan for eksempel være uenighed med et andet barn, børste tænder eller at gå i seng om aftenen.

Den sociale historie er til stor hjælp for barnet. Historien som læses op af den voksne, fortæller barnet hvad der skal ske i en bestemt social situation, og hvorfor det sker.

Historien er fortalt fra barnets synsvinkel og sværhedsgraden indrettes efter barnet.

Historien læses for barnet indtil barnet har tillært sig de færdigheder, historien beskriver. Historien smides ikke ud, men lægges blot væk, så barnet kan kigge på den igen senere, hvis han eller hun føler, det er nødvendigt.

Visuel understøttelse

Vi benytter visuel understøttelse i form af piktogrammer og dagsboard. Dette for at give en visualisering af, hvad dagen indeholder i en tryg ramme i hverdagen, som ved hjælp af billeder eller konkrete ting viser barnet: Hvad skal vi nu, hvem er jeg sammen med, hvor henne, hvordan det begynder, hvad det indeholder, hvordan det slutter. Dette for at give barnet tryghed og for at undgå forvirring og uro.

Konflikthåndtering

De konflikter der opstår i samværet/samarbejdet med børn, har vi en professionel tilgang til og det er vigtigt for os, at ansvaret altid ligger hos den voksne. Det er altafgørende, at vi selv har kontrol over vores egne følelser og kan regulere os selv, så børnene kan spejle sig selv i vores adfærd. Vi skal sikre, at vi hverken finder en taber eller vinder, men en løsning som er til gavn for begge parter.

Autismepædagogik

Vi har haft besøg fra Hareløse skole, som primært har børn med autisme/ADHD, som holdt et oplæg omkring autismepædagogik.

Vi har ofte flere børn i grupperne som har udfordringer inden for autismespektret. Udfordringerne er som oftest relateret til kommunikation, socialt samspil, sanseintegration og eksekutive funktioner. Samlet set kan disse vanskeligheder føre til et markant højere stressniveau for børn med en autisme-diagnose. På den baggrund tilrettelægger vi en

pædagogisk indsats, som tager højde og kompenserer for ovennævnte vanskeligheder. Det kalder vi i daglig tale for autismepædagogik.

Udfordringerne kan for de flestes vedkommende sættes i forbindelse med:

• Bearbejdning af og sensitivitet over for sanseindtryk
• Socialt samspil
• Kontakt og kommunikation med omverdenen
• Eksekutive funktioner som planlægning, overblik, sammenhængsforståelse og overførelse af erfaringer

Udfordringerne hænger ofte sammen med en nedsat evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. I mange tilfælde vil der også være sprogforstyrrelser i forhold til det impressive og ekspressive sprog samt gentagne repetitive og stereotype mønstre i relation til adfærd, interesser og bevægelsesmønstre.  

Hvordan?

I arbejdet med børn med en autismediagnose er det væsentligt at afdække deres funktionsniveau for at finde mønstre og sammenhænge.

Afdækningen sker gennem observationer, færdighedsvurderinger og via et indblik i ressourcer og begrænsninger hos den enkelte. Det omsætter vi fx i en DPU (Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse)

De efterfølgende autismepædagogiske arbejdsredskaber designes, ofte visuelt ved hjælp af kommunikative hjælpemidler som Boardmakers og piktoselector. På den måde rammesætter vi de ydre, praktiske forhold og giver barnet støtte til fx samspil og kommunikation.

Det gør vi med inspiration fra de 10 H'er:

1. Hvad skal jeg lave? (indhold)
2. Hvordan skal jeg lave det? (metode)
3. Hvorfor skal jeg lave det? (mening)
4. Hvor skal jeg lave det? (placering)
5. Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)
6. Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)
7. Hvor meget skal jeg lave? (mængde)
8. Hvem skal jeg lave det med? (personer)
9. Hvad skal jeg bagefter? (næste)
10. Hvorhen skal jeg med det, jeg gør? (målet)

Med det fokus tilrettelægger vi den autismepædagogiske indsats, så den matcher den enkeltes motivation, ressourcer, erfaringer og livshistorie.

Indsatsen har til hensigt at strukturere, guide og udvikle børnenes og de unges kapacitet til tilpasning, selvregulering, sanseintegration og stressreduktion. Samtidigt med at vi arbejder med deres fleksibilitet.

Tegn til tale

Vi bruger Tegn til tale til at understøtte kommunikationen i hverdagen. Der er mulighed for forældre at få et kursus i Tegn til tale af vores logopæd.

More than words

Personalet har gennem vores oplæg fra logopæd fået indsigt i More than words. Det er dog logopæd som står for uddannelse af forældre.

Forældre til børn med autisme kan opleve, at det er udfordrende for børnene at indgå i et meningsfyldt samspil med andre børn og voksne. More Than Words er et gruppebaseret forældreprogram designet til forældre til børn i alderen 0-5 år med autisme eller sociale kommunikationsvanskeligheder. Programmet giver forældre mulighed for at hjælpe deres barn med autisme med at udvikle sociale og kommunikative færdigheder. Med udgangspunkt i barnets specifikke behov giver programmet forældrene de værktøjer, strategier og den støtte, de har brug for, når de skal hjælpe deres børn med at få en øget kontakt og kommunikation.

More Than Words hjælper forældrene i at opnå følgende tre mål for barnet:

• Forbedret social kommunikation og interaktion med andre personer
• Forbedrede legefærdigheder
• Forbedrede imitationsfærdigheder

More Than Words fokuserer på hverdagslivet med børn med autisme. Programmet ledes af Hanen-certificerede logopæder og består af otte træningssessioner i små grupper. Canadiske effektstudier viser, at forældre, der deltager i More Than Words, bliver mere lydhøre for deres børn med autisme, og at forældrene opnår en bedre kommunikation med deres børn. Lydhørhed vil sige, at forældrene

1. reagerer straks inden for få sekunder efter barnet gør eller siger noget
2. reagerer positivt, dvs. svarer på en måde, der viser barnet, at forældrene virkelig er interesserede i, hvad barnet siger
3. holder fast i, hvad barnet taler om og interesserer sig for, dvs. at de ikke at prøver at aflede barnets opmærksomhed mod noget andet, når han/hun allerede er fokuseret på noget eller nogen.

• Forbedret social kommunikation og interaktion med andre personer
• Forbedrede legefærdigheder
• Forbedrede imitationsfærdigheder